Pil spillede på EOS-scenen om mandagen i 'first days' under Roskilde Festival 2023, hvor hun leverede en smuk koncert. På fornemmeste vis formåede Pil med sin lyrik og musik at skabe en oplevelse fyldt med følelser, nærvær og intimitet på den menneskefyldte publikumsplads foran EOS.
Efter de første par numre forlod Pil scenen og sang midt ude på festivalspladsen blandt publikum, hvilket skabte en tæt forbindelse mellem Pil og publikum. Senere gæstede Wads.png (Mads Bo Iversen) scenen under nummeret "Dér," og deres energiske samspil smittede bestemt af på publikum.
Har du endnu ikke hørt Pil live, kan det varmt anbefales. Hendes evne til at skabe nærvær og engagement er en sjælden oplevelse. Find dine bedste høretelefoner frem, skru op for Pil, og se billederne på den største skærm, du har i nærheden.
God fornøjelse!
Tusind tak for at kigge med.
På gensyn.
Jacob
Back to Top